Når mange vinimportører prissætter deres vine i Danmark, bliver det i de fleste tilfælde gjort ud fra hvad disse mener en vin kan koste – altså hvad er den værd for en kunde? Dermed kan en rigtig god vin, som er er prissat billigt hos producenten, i mange tilfælde få en ret høj udsalgspris på vinhylden. Hvis kvalitet og pris er i overensstemmelse med hinanden, er det jo som regel en win-win for både sælger og køber. Nogle af disse importører/forhandlere vælger så – i ny og næ – at yde en rabat, som “på papiret” ser høj ud, men som i virkeligheden er et udtryk for at salgsprisen under normale forhold, er kalkuleret for højt – og det er der så nogle kunder, som betaler for.
Vi har valgt at gå en anden vej: når vi får en ny vin hjem fra producenten, prissætter vi den med en gennemsnitlig lav avance ift. indkøbsprisen. I langt de fleste tilfælde betyder det også en noget lavere udsalgspris på hylden. Det betyder så, at vi er nødt til at fastholde en fast udsalgspris, som er 10-30% under hvad andre tager for den tilsvarende vin. Til gengæld kan vi så ikke yde en rabat, men vi kan love dig en fair pris ift. vinens kvalitet.
Princippet har vi holdt fast i – i mere end 20 år – og vi håber at du som kunde er tilfreds med det?